Byklyngen Hurup Thy

A.E. biler

Det handler om at få nyt liv i alt det, vi har glemt at passe på. For eksempel det tidl. A.E. Biler på Bredgade i Hurup Thy, hvor vi foreslår at transformere bygningerne let for at skabe et lokalt byværksted centralt i byen. En funktion der er efterspurgt og bør være synlig på byens hovedgade.

Mejeriet

I Byklyngen Hurup Thy er der mange smukke bygninger, som mangler et kærligt skub i en retning, hvor de kan overgå fra halvtomme bygninger til kultursteder og foreningslokaler. Et af de steder er Mejeriet Frem, et par hundrede meter fra Hurups station. Vi arbejder på en langsigtet transformation til et kulturhus – en meget efterspurgt funktion i Hurup Thy men som i dag ikke har et sted med tilstrækkelig kvalitet, atmosfære og historisk forankring.

Kunsthal Jens

Byklyngen Hurup Thy aktiverer byens centrale steder. Et af de steder er egnsmaleren Jens Søndergaards barndomshjem, som tidl. har været elektrikerforretning indtil den ophørte og siden da har stået tom. Nu er dørene slået op for en længere testperiode, hvor bygningerne afprøves som kulturstedet Kunsthal Jens. Vi overvejer hvordan den meget ombyggede facade kan få et nyt udtryk og signalere ny aktivitet, funktion og epoke for en historisk bygning på hovedgaden/gågaden

Byklyngen på Byplanmødet 5. oktober 2023

Byklyngen Hurup Thy er blevet udvalgt som case til paneldebat under Byplanmødet 2023 i Aarhus. Dette fordi projektet løfter fra bunden og har erhvervslivet med - det er unikt og derfor et interessant foregangseksempel. Knud Aarup Kappel præsenterede Byklyngen Hurup Thys projekt for 800 planlæggere fra landets kommuner.

Fortræde for Thisted Kommune

25. september 2023 holdt projektleder Trine Møller og rådgiver Knud Aarup Kappel oplæg for Thisted Kommunes Erhvers-, Klima-, Miljø- og Teknikudvalg. Byklyngen var inviteret til at præsenterer udviklingsplanen og det videre samarbejde med Thisted Kommune blev drøftet. De i alt 60 delprojekter blev præsenteret som en prioriteringsliste og tidsakse, på hvordan og hvornår projekterne kan realiseres. Byklyngen ønsker støtte fra Thisted Kommune til det videre arbejde med planen og at de lavthængende projekter, kan komme med i budgettet for 2024. Til mødet deltog ligeledes formand Michael Thinggaard, og tidligere næstformand i bestyrelsen, Henrik Dam Jespersen. Vi x fingre!

Wool Days Thy - strikkefestival Hurup 2024

Lotte Littau Kjærgaard, næstformand i Byklyngen Hurup Thy vil sætte Hurup på landkortet, med hendes plan for Wool Days Thy - en strikkefestival, der kommer til Hurup i september 2024. "I sommeren 2023 bliver jeg opmærksom på at ejerne af Nordby Wooldays Fanø (tidl. Fanø Strikkefestival) efter 18 år med strikkefestival og med ca. 8-10.000 strikkeglade gæster pr. år har besluttet at stoppe og dermed lukke festivalen. Det synes jeg er en skam og tager derfor kontakt til ejerne for at høre om jeg kan overtage konceptet og flytte det til andet sted– fx til Thy. Det får jeg lov til fordi de mener jeg har den rigtige baggrund og erfaring – og fordi det er Thy. Fra én nationalpark til en anden." fortæller Lotte, til Erhvervsforum Thy. "...jeg har oplevet et fantastisk engagement og en stor vilje til at gøre en forskel bl.a. hos Byklyngen Hurup Thy."

SPONSOREVENT OG FRIVILLIG F:E:A:S:T

SPONSOREVENT & FRIVILLIG FEAST I august afholdt Byklyngen Hurup Thy sponsorevent og fest for de frivllige. Begge begivenheder, afrundede Byklyngens år 1 og fase 1 - arbejdet med udviklingsplanen og de næste 60 delprojekter, som foreningen arbejder videre på at fuldføre i år 2. Her overtager Knud Aarup Kappel projektleder kasketten, fra Trine Møller, mens Otto Lægaard Jensen varetager rollen som fundraisor.

Udviklingsplan Pixi udgave

19. juni 2023 præsenteres udviklingsplanen for Hurup og opland, til Byklyngens generalforsamling. På aftenen vil de igangværende projekter blive præsenteret af styregruppen.

Byens Spejl

I efteråret 2022 modtog Byklyngen tilsagn om støtte fra Thisted Kommunes Lokal Udviklings Forum – til byrumsformidling. Det er der kommet projekt "Byens Spejl" ud af - som er et kunstværk af alle Hurup og oplands borgere, og som skal udstilles i Hurups handelsgader henover efteråret 2023. Portrætterne er taget af den engelsk fotokunstner Cecilia Tyrrell.

Støtte fra Statens Kunstfond

Udstillingen "I Fjordens Spejlbillede" af kvinder på Boddum, er støttet med 20.000 kr. fra Statens Kunstfond. Udstillingen af den engelske kunstner Cecilia Tyrrell, der i maj 2023 blev udstillet i Boddum Kirke, er nu at finde midt på Hurups gågade, i Kunsthal Jens. Her blev udstillingen ved ferniseringen d. 2. juni 2023 besøgt at godt 200 gæster. Projektet er ledet af Isa Asboe.

Byens Hænder

Der er mange måder at støtte Byklyngen Hurup Thy på. Her er det den gode Jens Christian fra Garnbutikken i Bredgade, der hjælper med at holde Stationen ren!

Kunsthal Jens

Som del af kulturtemaet og med udgangspunkt i historien om Jens Søndergaard, arbejdes der på at etablere en kunsthal i Bredgade 104. Ejer har udlånt bygningskomplekset til Byklyngen i en to-årig periode. Kunsthal Jens holder sommeråbent i 2023 i ugerne 27 - 32, hver mandag og torsdag fra 10.00 - 15.00. Læs mere om Kunsthal Jens på Facebook.

Elevrådets bænk

Hurup Hallerne, Idrætsforeningerne og Hurup Skole arbejder alle på at skabe et rum på 'Cirkuspladsen'. Hurup Skoles Elevråd har været primus motor på design og udviklingsforslag til 'Bænken'.

Grønne Fingre

I fællesskabet Grønne Fingre arbejdes der frivilligt med planter og grønne projekter i Hurups handelsgader. Kontakt Dorthe Guldhammer, hvis du vil være med, på tlf. 20 32 32 53

Posthusrønnen

Hurups vartegn under julebelysningen, blev i vinteren 2023 væltet af stormen. I et samarbejde mellem Byens Hænder og en donation i ydelser fra Koldby Entreprenør, har Byklyngen investeret i en et nyt træ og posthusrønnen genetableret - HURUP SIGER MANGE TAK!

Sommerhøjskole

Med inspiration fra Ærø opføres der endnu engang højskole i Thy. Denne gang i Hurup og som del af Byklyngens udviklingsarbejde, for at promovere stedets kræfter. Sommerhøjskolen løber fra 19. - 23. juni 2023 og er et samarbejde med Thisted Folkeuniversitet. Kontakt Birte Aarup for mere info, på tlf. 21 92 03 38

Stationen

Thisted Kommune har venligst udlånt Hurup Stationsbygning i en 3-5 årig periode. Her har Byklyngen projektkontor og er åbent med frivillige værter og kaffe på kanden mandag - onsdag 15.00 - 16.30. Vil du gerne være vært? Kontakt Birte Aarup, på tlf. 21 92 03 38

Seniorbofællesskab

Nye boformer for seniorer og andre der ønsker at bo sammen, skal sætte skub i udviklingen af det individuelle byggeri og være med til at skabe stærke fællesskaber, der løfter byens kultur- og foreningsliv, institutioner og erhverv- og handelsliv. Kontakt Knud Aarup Kappel for mere info, på mail knud@byersrum.dk

Landskabsstier

Byens sammenhængskraft internt mellem forskellige byfunktioner og koblingen til nærliggende rekreative områder er essentiel for at tilbyde attraktive muligheder for hverdagsliv, grøn transport og forskellige måder at opleve byens og området på.

Sports- og skolebuen

Hurup Skole er Thisted Kommunes største skole og mange børn og unge bruger også skole- og halområdet som en stor del af deres fritids- og interesseliv. Det er vigtigt for byens børn og unge at der er opholds- aktivitets, og mødesteder i det daglige - det skaber tilhørsforhold, engagement og relationer, og er med til at gøre en by attraktiv.

Boligbyen Hurup

En bosætningsstrategi er vigtig for de der bor i store huse og gerne vil flytte i noget mindre, bo sammen med andre eller har fået ændrede livsvilkår. Det er også for dem der gerne vil ind på boligmarkedet eller etablere sig i Hurup. Et diverst boligudbud er vigtigt for alle aldersgrupper, for virksomhederne i byen, der kan undgå pendling, samt for byens kultur- sports- og foreningsliv.

Begrønning

Som opdatering af Hurups gågade og som vision for Hurups handelsgader og indfaldsveje, peger udviklingsplanerne for Hurup og opland på en begrønning af byrummet, så oplevelsen bliver betagende, unik, særlig, levende og enestående.

Lokale stoltheder

Atelier for Byers Rum har udarbejdet en kunstplakat for Hurups Ikoner i byrummet. Plakaten kan købes på Stationen og i Kunsthal Jens. Den er nummereret i 250 stk. og stemplet med Byklyngens stempel. Den koster 250 kr og kan købes i Kunsthal Jens og på Stationen.

Pengetræet

3. maj 2022 præsenterede Trine Møller og Knud Aarup Kappel visionerne for Hurup og opland. Dette indbragte på aftenen 150.000 kr. til det videre arbejde. Herefter blev der yderligere indsamlet 1.000.000 kr. til løn af rådgiver og projektleder. Derudover 385.000 kr. til ydelser doneret af lokale håndværkere og entreprenører. Et pengetræ blev bygget af bestyrelsen, og står nu i Stationen med lys i, 24/7.

Folkemøde og byvandringer

Som del af det introducerende Folkemøde d. 3 september 2022 på Hurup Skole, deltog mere end 100 borgere. Igennem 6 byvandringer blev forslag og nedslagspunkter taget med i det videre arbejde med udviklingsplanerne for Hurup 2030.

Toget Kom igen

Thybanens 140 års jubilæum og jernbanens medgørende til Hurups eksistens som handelsby - udgjorde en række events i Stationen og som del af Byklyngens kulturtema i efteråret 2022. Der blev i stationen fejret at der igen kørte tog på Thybanen, efter en længerevarende stillestående periode med sporarbejde. Med jernbanegallop og folkemøde, afholdt Byklyngen Nytårskur og status på udviklingsplanerne, 17. januar 2023.

Sommerskole

Som en del af Kunsthal Jens arbejdes der med udenomsarealerne i en sommerskole for arkitektstuderende i august 2023, ledet af Knud Aarup Kappel.

Ovenstående projekter er et udpluk af de konkrete arbejder, der er under ud- eller afvikling som del af Byklyngen Hurup Thy.